Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 85
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Agcos nye supertærsker: Sender ryster- og hybrid-modeller på pension

Oprettet 22.12.17 kl. 14:23

Når Ideal går i fuld produktion vil den rydde godt og grundigt op i nuværende mejetærskerplatforme, erkender Agco.

Af John Christensen

Foto: Agco.
Ideal er Agcos mejetærsker til fremtiden. Derfor vil den på sigt sende adskillige nuværende platforme på pension.

Magasinet TraktorTech har fået lov til at følge udviklingen af Agcos nye Ideal mejetærsker. Hele historien om den nye mejetærsker får du i den nyeste udgave af magasinet, der udkom i tirsdags 19. december. De sidste fem dage op til weekenden og julen har vi på landbrugsavisen.dk/maskiner og traktortech.dk bragt bidder af historien i en daglig følgeton. Her får du femte og sidste afsnit.

»23 modeller er for meget«

Den amerikanske kapitalfond Agco er i dag er blandt verdens tre største producenter af landbrugsmaskiner og har på ganske få år har bygget en multinational og multimilliard koncern op - hovedsageligt via et massivt opkøb af andre virksomheder.

Mens eksterne opkøb giver stor specialistviden på kort tid, så bliver mængden af produkter og bredden på dem ofte hurtig stor. Det gælder også for høstmaskinerne hos Agco.'

»På høstsiden står vi derfor med en række teknologier lige fra en videreudvikling af Dronningborgs mejetærskere til en tværlliggende rotor på Gleaneren, en langsliggende rotormaskine i Nordamerika, en anden rotormaskine i Sydamerika og en række forskellige platforme af rystermaskiner - samt ikke mindst vores hybridmaskine«, fortæller Jacob Bro Sørensen, direktør for Agcos udviklingscenter i Randers.

Det virvar af modeller har Ideal til hensigt at rydde op i.

»Vi har 23 modeller af mejetærskere fordelt på ni platforme. Det er for mange - både set i lyset af produktionsomkostninger, optimering til nye lovkrav og mængden af forskellige reservedele. Sidst men ikke mindst er flere af platformene gamle og ikke egnet til det teknologiske fremskridt vi står i«, fortæller Morten Leth Bilde, ansvarlig for forskning og udvikling af avanceret teknologi hos Agco.

Otte rystere og hybrid stopper

Som det ser ud nu, vil Ideal mejetærskeren derfor på ganske kort sigt sende både den otte-rysters MF Centora/Fendt P-serie samt MF Delta/Fendt X-hybriden på pension. Dertil følger en række af de Nord- og Sydamerikanske platforme.

Men det betyder ikke, at Ideal står stille i sin udvikling. Allerede nu tester Agco nye dele i Ideal, der skal hæve kapaciteten endnu mere - og nå den såkaldte klasse 10 gruppe inden for mejetærskere.

»Om få år vil vi se en endnu større Ideal. Derefter vil kapløbet om fysisk størrelse og effekt blive af software-udvikling« mener Francesco Quaranta, Agcos øverstansvarlig inden for høstmaskiner.

Du kan læse hele historien om udviklingen af Agco Ideal i den nyeste udgave af TraktorTech, der kom på gaden i tirsdags 19. december. Får du ikke bladet kan du tegne abonnement på landbrugsmedierne.dk/abonnement eller direkte på tlf. 33 39 47 90.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00