Søg i arkiv        
Besøgende lige nu: 81
Logget på lige nu: 0
E-mail
Kodeord
Husk oplysningerne
Opret profil
Tip en ven Del siden med andre Udskriv siden Copyright TraktorTech
 
Claas høster designpriser

Oprettet 10.04.17 kl. 11:53

Claas Jaguar og Claas RTK Field Base har netop vundet iF Design priser.

Af Kristoffer Boye Larsen

Foto: Claas Group.
Claas Jaguar 900 vandt en iF Design pris i kategorien produkt.
Foto: Claas Group.
Den mobile GPS-station Claas RTK Field Base vandt en iF Design guld Pris.

Ved en prisuddeling i Munich, Tyskland, har Class vundet to iF Design Award priser. Claas Jaguar 900 vandt design prisen i kategorien produkt. Claas' GPS markbase-station, Claas RTK Field Basse, vandt iF Design guldpris. Begge produkter var i konkurrence med 5.575 andre produkter fra 59 lande. Ifølge pressemeddelelsen er det en harmoniske blanding af teknologi og æstetisk design, der har sikret Claas priserne.

I bedømmelsen af Jaguar 900 lagde dommerpanelet vægt på, at kurverne på finsnitteren følger materiale-flowet og motorkraften. Begge dele ledes via det kurvede design ned til snitter-enheden og giver et kraftfuldt udtryk. Finsnitteren tilbyder et komfortabelt arbejdsmiljø med godt udsyn.

I tillæg til dette er alle servicepunkter let tilgængelige og brugervenligt udformet. Varm luft fra motoren blæses bagud, således at det ledes væk fra maskinen. Alt i alt, fremstår maskiner med et hårdt slående udtryk og harmoni i alle detaljer.

Claas RTK Field Base gps-stationen vandt en guldpris. Den mobile station bruges til at fintune GPS-signalet og har en rækkevidde på op til seks kilometer. Det er muligt at foretage alle indstillinger direkte på stationens display. Derudover er den udstyret med håndtag, så den let kan flyttes. Dommerpanelet lagde i bedømmelsen vægt på den høje teknologiske standard, men også betjeningsvenlighed og mulighederne for tilpasning til forskellige arbejdssituationer fremhævedes af panelet.




TraktorTech powered by LandbrugsMedierne | traktortech@traktortech.dk | Tlf. (+45) 33 39 47 00